3911 Sisimiut

Umiarsualivimmut 2, 1. sal

 

+299 86 35 00

  • Grey YouTube Icon
  • Grey Flickr Icon
  • Grey Vimeo Icon

Kangerlussuaq mittarfissualiortoqareerpat takornariarfittut ornigarneqarluartuassaaq. / Kangerlussuaq forbliver populært turistmål efter nye lufthavne

Dansk længere nede.

 

Nuummi aamma Ilulissani mittarfiliornissat aalajangiunneqarmata Kangerlussuup nunaqarfittut mittarfissuartullumi siunissaa pillugu oqallinneq aningaasaleerusuttunut qulalersitsivoq. Taamaakkaluartorli Kangerlussuaq takornariaqarfittut ineriartorsimavoq, maannamullu 100 mio. dkk takornariaqarnermit kaaviiaartinneqarpoq, takornariarpassuimmi Kangerlussuaq toqqartarpaat unnuiffigisarlugulu.

 

Qeqqata Kommuniani inuussutissarsiortut upperaat Destination Arctic Circle-mi takornariaqarnerup inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermi sukarsuartut pingaarutilittut napatitseqataasutullu inissisinnaasoq. Tamanna pisinnaavoq atugassarititaasut eqqortut piuppata, tassami Kalaallit Nunaanni takornariaqarfiunerpaat aappaat suli ineriartorfissaqarluarpoq. Taamaattumik nuannaarutigaarput maanna Illersornissaqarfiup kiisalu Naalakkersuisut Kangerlussuup atlantikoq qulaallugu angallannermi mittarfissuartut atuutiinnarnissaa innersuussutigimmassuk.


Suliffiit, akileraarutit inuussutissarsiornikkullu ineriartorneq pineqarput.

 

Illuatungaanili naammaginanngilaq, sanaartornermut ataatsimiititaliami ilaasortaq Justus Hansen oqariartormat Kangerlussuaq ajornartoornermi mittarfittut inissisimassasoq taamatullu nunaqarfik nammineq aalajangiissaguni matuneqarsinnaagaluartoq. Taamatulli eqqarsarnaqaaq liberaliusumik aallaavilimmik politikkikkut ingerlatsiniarlutik aalajangersimasumik partiilimmit nipi taamaattoq tusarlugu. Soormi piffimmi takornariaqarnikkut ingerlalluarfiusumi matusisoqassava? Taamaalillunilu suliffippassuit millionilikkaanillu kaaviiaartitat annaaneqarlutik?

 

Inuussutissarsiorneq suliffeqarfiillumi Kangerlussuarmi Sisimiunilu ineriartorput, unnuisarfinnut sanaartugassanut iluarsartuussassanullu aningaasaliinissaminnut utaqqiinnarput. Minnerunngitsumillu Destination Arctic Circle-mi misigisassanik nutaanik ineriartortitsinissartik utaqqiinnarpaat.

 

Taamaattumik inuussutissarsiortut neriuutigaat Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Partii Naleraq aamma Suleqatigiissitsisut Kangerlussuup misigisassarsiorluni takornariaqarfittut ineriartoqqinnissaani inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissamut qaninnerusumik politikkeqassasut.

Kangerlussuup mittarfia Kalaallit Nunaanni mittarfittut tatiginarnerpaavoq.

Destination Arctic Circle-mi angallannerup ilusilersorneqarnera eqqarsaatigalugu aalajangiisuulluinnarpoq Kangerlussuarmi mittarfiup takissusaata allanngortinneqannginnissaa. Taamaalioruttami mittarfiup atorluarneqarsinnaanera qulakkeeqqissavarput, taamatullu inuussutissarsiutaasumik aningaasarsiutaasumillu angallanneq piujuassaaq. Kangerlussuaq umiarsuit takornariartaatit eqqarsaatigalugit ilaasunik paarlaassivittut takornariagassaqqissutullu inissisimaqqissaaq. Taamatut oqariartuuteqarpoq Hans Lagerweij, Albatros International-imi pisortaq.


- Kangerlussuaq Issittoq tamaat isigalugu tikiffissatut tutsuiginartuuvoq, sila unerisimajuaannangajammat mittarfiullu takissusaa 2830 miiteriusoq pissutigalugu timmisartut angisuut ilaasoqarluarsinnaasut useqarluarsinnaasullu sullinneqarsinnaapput. Mittarfiit nutaassat ilaasut usineqarsinnaasullu eqqarsaatigalugit annikinnerusunik neqerooruteqassapput, tamatumani mittarfissat naanneruneri silallu pissusaa pissutaallutik.  

- Kinguaattoornerit angalanissanillu taamaatitsiinnartarnerit aningaasaqarnikkut annertuumik kinguneqassapput, taamaattumillu Kangerlussuaq tassaavoq takornariartaatit ilaasuilu eqqarsaatigalugit sullivissatut sutigut tamatigut toqqarusunnerusarput, tamaanilu timmisartut angisuut ilaasunik assartuisartut eqqarsaatigalugit naatsorsuutigisinnaasatsinnik missinnaassapput. Hans Lagerweij oqarpoq nangillugulu:  

- Tamakkiinerusumik isiginnikkutta takusinnaavarput issittumi kiisalu Sullualukkoorluni takornariarititsineq pilerigineqaleraluttuinnartoq. Tamatumanilu Kangerlussuaq aallaavissatut piukkunnarnerpaavoq. Kangerlussuarmi atorneqassanngippat Nuuk periarfissat aappaattut toqqagassaanavianngilaq, Resolut (Canada) Nunavummiittoq toqqarneqassammat.

 

Namminersorlutik Oqartussat aktiaatileqatigiiffittut pilersissimasaata Kalaallit Airports-ip 2023-p kingorna mittarfittaassat atulerpatigit, naatsorsuutaavoq maanna Kalaallit Nunaata tamakkiisumik pigiligaa Air Greenland unammillerneqarnerulissasoq. Maannalu takornarialerisut Destination Arctic Circle-miittut Qeqqata Kommunia suleqatigalugu aalajangerput niuerfinnik allanik missuissallutik. Tamatumani timmisartuutileqatigiit sorliit Destination Arctic Circle-mut angallassisarusussinnaanersut paasiniarneqassalluni.

 

Anguniagaq tassaajuarpoq ’Adventure Destination No 1.’

 

Angallannikkut atugassarititaasut ilusilersorneqarneranni inuussutissarsiortut naatsorsuutigaat peqataatinneqarnertik annertunerussasoq, taamatuttaarlu paaserusupparput ameerikkarmiut Illersornissaqarfiullu inissisimanerat qanoq ittuussanersoq kiisalu uagut suliassat suut suleqataaffigissanerigut paaserusupparput. Taamatuttaaq ameerikkarmiut Kangerlussuarmi mittarfiup aningaasalersorneqarnissaanut peqataaniarnersut aqqusinniornissamilu aningaasaleeqataaniarnersut paaserusupparput.

 

 

Aasivissuit – Nipisat UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut piniarnikkut oqaluttuarisaaneq kulturilu ukiuni 4.500-ni ingerlasimasoq aallaavigalugu kingornussassanngortinneqareermat naatsorsuutigaarput takornarissat amerliartuinnarnissaat. Destination Arctic Circle-mi taamaalilluta piareersimasussaavugut pinngortitamik kulturikkullu misigisassanik takornarissanut neqerooruteqarluassalluta. Qimusserneq, nunami imaatigullu angalaarnerit, qamuteralatsitsinerit, cykelertitsinerit, pisunnerit, aalisariarneq, tammajuitsussarsiorluni piniarneq minnerunngitsumillu Sermersuarmut angallassinerit Arctic Circle Road-illu pilersinneqareernerani misigisassat nutaat neqeroorutigalugit.

 

 

Takornariaqarfipput ukioq tamaat suliffioreerpoq

Destination Arctic Circle-p immikkoorutigaa ukioq naallugu takornariaqarfiusarami. Tamaani ukioq naallugu misigisassat tassaallutik Sermersuarmiut takuniaanerit, imaatigut angallanneqarneq, arsarnernik takuniaanerit, qissattartitsineq, Arctic Circle Trail kiisalu UNESCO-p ataani nunarsuarmioqatigiit kingornussassaat Aasivissuit -Nipisat minnerunngitsumillu qimussiussisarnerit ukiormanna 1.000-iusut. Taamaattumik Kangerlussuaq aamma pingaaruteqarpoq qimussertarnerup kulturitsinniittup piujuaannarnissaanut.


Visit Greenland-ip, Air Greenland-ip kiisalu Naalakkersuisut anguniarpaat ukiuunerani takornariaqarnerup ineriartortinnissaa, taamaattumik naatsorsuutigaarput Kalaallit Nunaanni ukiuunerani takornariaqarfiunerpaasartup aamma siunissami ineriartortinneqarnissaa siunissamilu angallanneq eqqarsaatigalugu nunaqavissut takornarissallu tikissinnaajuaannassagaat, aningaasarsiorneq piffimmiittoq ineriartortuarsinnaaqqullugu.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Siden beslutningen om etableringen to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat, har diskussionen om Kangerlussuaqs fremtid for både lufthavn og bygd skabt en stor usikkerhed for investorer, men på trods af dette, så har Kangerlussuaq udviklet sig til en turistdestination, som omsætter for 100 millioner fra de turister, der tilvælger bygden med overnatning.

 

Erhvervslivet i Qeqqata Kommunia tror på, at turismen i Destination Arctic Circle fortsat kan udvikles til en bærende søjle i Qeqqata regionens erhvervsudvikling, hvis de rette betingelser er til stede, da potentialet i Grønlands næststørste turistdestination er stort. Derfor er det glædeligt at konstatere at Forsvaret og Naalakkersuisut nu er indstillede på at beholde Kangerlussuaq som Atlantlufthavn.


Jobs, skatteindtægter og erhvervsudvikling på spil

Derimod er det nedslående, at Anlægsudvalgets medlem Justus Hansen omtaler Kangerlussuaq som en kommende ’nødlufthavn’ og en bygd der egentlig måtte lukkes i hans øjne. Særligt kan det undre, eftersom den liberale politiker kommer fra et parti af den liberale grundholdning. Hvorfor skulle en velfungerende regions turismeudvikling afvikles og jobs, samt millionomsætninger mistes?

 

Erhvervslivet og virksomhederne i Kangerlussuaq og Sisimiut er i rivende udvikling og venter blot på at investere i nybyggeri, foretage renovering af eksisterende byggerier og overnatningsfaciliteter samt udvikle nye oplevelser i Destination Arctic Circle.

Derfor håber erhvervslivet, at Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Partii Naleraq og Suleqatigiissitsisut har en anden og mere erhvervsudviklingsrettet politik, hvad angår Kangerlussuaqs fremtid som landets mest populære adventuredestination.


Kangerlussuaq er Grønland bedste og mest pålidelige lufthavn

I forhold til infrastrukturens udformning i Destination Arctic Circle er det afgørende, at vi sikrer, at den fulde banelængde i Kangerlussuaq bevares, for ved at bevare lufthavnen til civilt og kommercielt baseret trafik vil Kangerlussuaq fortsat være den foretrukne ’hub’ for krydstogtspassagerer. Det pointerer Hans Lagerweij, som er direktør for Albatros International.

 
- Kangerlussuaq har det mest stabile vejr i hele Arktis og dens 2830 m. lange landingsbane gør stedet ideelt til at servicere store, helt fyldte jetfly både på passager- og fragtsiden, hvor de nye lufthavne har kapacitetsudfordringer fra dag ét på grund af kortere baner og begrænsende vejrforhold.

- Forsinkelser og aflysninger vil have store økonomiske konsekvenser for krydstogtsoperatører, og derfor er Kangerlussuaq fortsat den mest logiske og på alle parametre sikreste lufthavn at flyve til for større jetfly, der ’feeder’ krydstogtsskibe, udtaler Hans Lagerweij, og tilføjer:

- I et større billede bliver der i snarlig fremtid stor efterspørgsel for krydstogter igennem Nordvestpassagen, og der vil Kangerlussuaq være den mest ideelle hub. Alternativet for krydstogtsrederier til Kangerlussuaq vil ikke være Nuuk, men Resolute i Nunavut, Canada.

 

Når det Selvstyre-stiftede selskab Kalaallit Airports indvier de nye Atlantlufthavne efter 2023 forventes det nu 100 procent Selvstyre-ejede Air Greenland at få mere konkurrence fra udenlandske flyselskaber, og turistaktørerne i Destination Arctic Circle har derfor besluttet sig for at undersøge markedet for, hvilke flyselskaber der ville have interesse i at flyve passagerer til Destination Arctic Circle i samarbejde med Qeqqata Kommunia.

 

Visionen er fortsat ’Adventure Destination No 1.’

Erhvervslivet i regionen forventer en langt højere inddragelse i udformningen af vores regionale infrastruktur. Vi vil gerne vide, hvilken rolle amerikanerne og Forsvaret ønsker at have og hvilke regionale opgaver vi skal være med til at løse, samt om amerikanerne vil være med til at finansiere Kangerlussuaqs lufthavn samt anlæggelsen af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

 

Vi forventer en stigning af besøgende og udvikling af flere oplevelser, der relaterer sig til udnævnelsen af Aasivissuit - Nipisat UNESCO området med fokus på fangstkulturen gennem 4.500 år – samt bevægelsen mellem kyst og indlandsis, hvor adventureturismen udspiller sig som bevægelse i qajaq, umiaq, på hundeslæde og snescooterture, fatbike, langrend, hiking, og ekstrem løb for adventureturister. Og ikke at forglemme ture til Indlandsisen fra Kangerlussuaq og de kommende oplevelser, besøgende vil kunne få, når den nye Arctic Circle Road bygges.

 

Regionen har allerede i dag helårsturisme

Destination Arctic Circle udmærker sig ved at have mange helårsturister. Regionen har mange helårsprodukter til turisterne, som fx vejen til Indlandsisen, sejlture, nordlysture, lystfiskeri, Arctic Circle Trail og UNESCO verdensområdet Aasivissuit - Nipisat samt hundeslædeture i Kangerlussuaq, hvor der blev solgt 1000 ture i år. Kangerlussuaq spiller derfor en væsentlig rolle i bevaringen af hundeslædekulturen.

Det er Visit Greenlands, Air Greenlands, og Naalakkersuisuts mål at udvikle vinterturismen, og derfor må vi forvente, at Grønlands største vinterdestination fortsat udvikles og forbliver tilgængelig for civil og kommercielt baseret luftfart.

 

 

Foto: Visit Greenland, Mads Pihl 

 

 

 

 

 

Please reload